Sign up your free travel blog today!
Email: Password:
Our Blog Our Photos Our Diary Our Movies Our Map Message Board
Buy DVD

Buy Gift Voucher

Sejlerliv
15th Jun 2012
1. overliggerdag i Newhaven

Efter morgenmaden tog vi cyklerne og cyklede gennem Newhaven. Vi passerede en tørlagt havn og et boligkvarter med et besynderligt elsystem. Fra en pæl gik der ledninger ud til 10-15 huse, og derfor var der 4-5 pæle til en lang boligkarré. Herefter lidt ud på landet for at få et indtryk af landskabet. På vejen passerede vi en kirkegård, som vi besøgte. Vi snakkede med en dame, som lagde blomster på sin fars grav. Hun anbefalede, at vi fortsatte ca. 3 miles for at få et indtryk af en typisk sydengelsk landsby. Efter en rundtur på kirkegården, hvor vi bl.a. så en del grave fra både 1. og 2. verdenskrig, gik turen til landsbyen Piddinghoe. Her cyklede vi lidt rundt, så kirken, det gamle posthus og en tilsyneladende fungerende gammel telefonboks. Husene og elmasterne gav en følelse af at være 40-50 år tilbage i tiden. En oplevelsesrig tur, hvor det værste, vi oplevede, var trafikken. Der var mange biler, og de kørte utrolig tæt på os – det var ret ubehageligt. På skilte stod der ellers 30, 40 og 50 – men det kunne ikke passe, de kørte meget stærkere. Først bagefter kom vi i tanke om, at det jo nok var miles!! Dumme dänen!! Da England skulle spille fodbold mod Sverige, ville vi på pub for at få et indtryk af stemningen. Men ak, af de 15-20 stk. vi var, var kun 4-5 interesserede i kampen. Resten spillede pool eller sad bare og drak. Men da der pludselig var lidt usikkerhed om udfaldet (2-2) blev 3 ældre herrer mere opmærksomme, og da England scorede til 3-2 mod slutningen af kampen, blev der råbt og jublet, men stadig kun fra de få interesserede. Jeg kom lidt i snak med de 3 ældre herrer Roger, Ringo og Will. Det blev til almindelig pubsnak – arbejde, pension, skat og bold. I øvrigt var det vort indtryk, at alle besøgende var stamkunder, også Roger, som havde sin nettohund med.



Next: 2. overliggerdag i Newhaven
Previous: Eastbourne-Newhaven


Diary Photos

Tørlagt havn

Elledninger i Newhaven

Faldne i 2. verdenskrig på Newhaven kirkegård

Det gamle posthus i Piddinghoe

Telefonboks i Piddinghoe

Jørgen, Rodger og Ringo i baren The Harbourside efter Englands sejr


433 Words | This page has been read 92 timesView Printable Version