Sign up your free travel blog today!
Email: Password:
Our Blog Our Photos Our Diary Our Movies Our Map Message Board
Buy DVD

Buy Gift Voucher

Sejlerliv
9th Jul 2014
Mjältöen-Häggvik

Vinden var sydlig, og der var kun 3-5 m/s. Det til trods krydsede vi fra Ulvöen og ca. 10 mil sydpå. Så døde vinden, og resten blev for motor. Vi havde aftalt med Store Marie af Nibe, at vi skulle mødes i Häggvik. Kun ca. et kvarter efter os arriverede Kirsten og Knud Erik. Ankomsten blev behørigt fejret med Store Maries champagne i skyggen ombord på Freja. Dagen var næsten ulidelig varm – ca. 30 grader. Herefter ville Kirsten og Knud Erik vise os Mannaminne, hvor vi fik ”kaffe med påtår” og kanelboller. Det var et specielt sted med udstilling af alt mellem himmel og jord. Jeg nævner i flæng: En mammut, et lokomotiv, et kinesisk tehus med drager, en sporvogn, gamle huse mange steder fra og en hel masse andet. Derefter var der udflugt til Stortorvet (toppen af et bjerg bag Mannaminne, som har fået status af verdensarv netop i dag). Det var en strabadserende tur, men heldigvis havde vi ølpause på både op- og nedtur. Knud Erik tog turen 2 gange. 2. gang efter Brunos hundesnor, som han havde forlagt på toppen!! De er seje, de Nibe-sejlere. Vel hjemme blev der grillet, snakket, hygget og spist – alt skyllet ned med øl, vin og senere ”kaffe med påtår”. Minderig dag både hvad varme og oplevelser angår.



Next: Häggvik-Lustholmen
Previous: Trysunda-Mjältöen


Diary Photos

Gensyn med Kirsten og Knud Erik fra Nibe fejres med champagne.

Så er der kaffe med "påtår" og kanelbuller på Mannaminne.

Det lidt specielle værtshus og café Mannaminne.

Så hviles der på vej op ad bjerget til Stortorget.

Flot udsigt fra Stortorget.

Der grilles i Häggvik.


316 Words | This page has been read 75 timesView Printable Version