Sign up your free travel blog today!
Email: Password:
Our Blog Our Photos Our Diary Our Movies Our Map Message Board
Buy DVD

Buy Gift Voucher

Sejlerliv
25th May 2016
Ängelholm-Mölle

Log 16 sm. Fint og solrigt vejr fra morgenstunden. Afgang fra Ängelholm for motor, grundet let vind fra vest – lige imod. På vejen var vi tæt på kysten vest for Arild for at se et kunstværk af drivtømmer, opført imellem klipperne på Kullen. Frokost efter ankomst til Mölle. Så var der tid til en middagslur. Men, men – jeg bliver vækket af en kendt lyd. Det var en Kaskelot fra Hornbæk, der var kommet lidt for tæt ind bag os, og det resulterede i, at vores flagstang knækkede. Skipperen var Anders, der sejlede alene. Han kom straks over og beklagede, men ville gerne lave en ny. Han arbejder nemlig for Peter Brun med aptering og renovering af Spækhuggere, Grinder og Kastelotter. Men han fik lov at reparere flagstangen og kom og afleverede den med en flaske rødvin, som vi derefter delte. Anders havde sejlet meget i Norge og havde gjort turen til Nordkap. Han og fruen sejlede altid nordpå og har også været på Færøerne. Vi fik en god snak om arbejde, sejlads og oplevelser med fremmede på sommerturerne. Anders blev et hyggeligt bekendtskab om end med en speciel start.



Next: Mölle-Råå
Previous: Overliggerdag i Ängelholm


Diary Photos

Halvdelen af kunstværket Nimis, lavet af sten.

Den anden del af kunstværket Nimis, lavet af drivtømmer.

Kullen rejser sig af vandet.

Kullen fyr.

Anders og Jørgen skåler efter reparation af flagstangen.

Anders Løve sejler hjem i Kaskelotten "Sjøløven".


285 Words | This page has been read 55 timesView Printable Version