Sign up your free travel blog today!
Email: Password:
Our Blog Our Photos Our Diary Our Movies Our Map Message Board
Buy DVD

Buy Gift Voucher

Sejlerliv
11th Aug 2017
Cuxhaven-Brunsbüttel-pæleplads i Kielerkanalen

Formiddagen blev brugt til rengøring af båd både ude og inde. Der er lavvande her i Cuxhaven kl. 10,51, og derefter skal strømmen lige have tid til at vende, så vi sejler kl. 12,45 og håber at blive båret ind til Brunsbüttel på ”bølgen”. Fin sejltur i medstrøm – 2 timer 15 min. til 17,3 sømil. For sejl hele vejen – rekorden var 10,2 knob på helt fladt vand! Lidt ventetid ved slusen, som vi nåede sammen med Domo fra Hadsund. Der er fyldt i den lille havn ved slusen. Vi ligger udenpå en nordmand i en 50 fods Sweden Yacht, så det er helt nordisk træf.

Da vi gerne vil tidligt videre i morgen og kan se, at det måske bliver svært, når havnen bliver fyldt op, beslutter vi at sejle et stykke op ad Kielerkanalen for at se, om der er en overnatningsmulighed. For 11 år siden overnattede vi i en lille vig ved kanalbredden med pæle at fortøje ved. Vi var spændte på, om stedet stadig eksisterede. Det gjorde det heldigvis, endda med nye pæle. Nu overnatter vi her midt i naturen sammen med 4 andre både. Der er helt stille, og træerne rundt om spejler sig i vandet – meget fredfyldt og hyggeligt sted. Det gav så lige 11 sømil ekstra på loggen.



Next: Pæleplads i Kielerkanalen – Wik (Kiel)
Previous: Norderney-Cuxhaven


Diary Photos

Jonna støtter Freja ved slusningen ved Brunsbüttel

Domo fra Hadsund sluser foran os

Der er færre store skibe på Kielerkanalen end sidst, vi var her

Fin aften ved pæleplads i Kielerkanalen


324 Words | This page has been read 24 timesView Printable Version