Der var fælles udflugt på programmet fra morgenstunden. Vi blev hentet i bus og kørt en kort strækning. Herefter skulle vi med dobbeltdækker sporvogn i Hong Kongs tætpakkede gader. Vi fik os pakket sammen på øverste dæk, hvorfra der var godt udkik over mylderet i gaderne og de tætstående skyskrabere. Mange vinduer i sporvognen var rullet ned, da der var meget varmt. Så vi havde dejligt frit udsyn til byen og trafikken.

Sporvognen førte os hen til Peak Tram - en skinnebus, som kørte os det sidste stykke op ad en stejl strækning til Viktoria bjerget på Hongkong øen (Hong Kong er delt op i to store områder - Kowloon (en stor halvø), hvor vi boede, og Hong Kong øen, som ligger på den anden side af en flod). Turen med Peak Tram var ikke så lang, men meget speciel, fordi det går så stejlt opad, at det ser ud som om alle de høje huse, man passerer på vejen, står helt skæve. Fra toppen af Viktoria bjerget var der en vidunderlig udsigt over byen og det vand, der adskiller de to dele. Vi fik heldigvis tid nok til, at vi kunne gå en 3,5 km. lang rundtur på Viktoria bjerget, hvor vi på dele af strækningen kunne nyde den flotte udsigt, og på andre dele af turen var pakket ind i den frodigste nærmest regnskovsagtige vegetation. Gunhild havde bedt os holde øje med slanger, men dem fandt vi nu ingen af.
For en gangs skyld, var der rimelig sigtbart vejr, så besøget på Viktoria bjerget var en stor succes - og en helt anden naturoplevelse, end vi havde forventet at få i storbyen.

Til frokost blev vi budt på en af Hong Kongs specialiteter - Dim Sum. Forskellige fisk og skaldyr pakket ind i forskelligt dampet eller stegt dej. (Kineserne spiser nogle underlige dampede brød, som vi har forsøgt os med nogle gange, men som ikke rigtigt falder i vores smag). Frokosten var ganske god og en dejlig afveksling fra den vanlige menu.

Frokosten blev indtaget på en flydende restaurant, ejet af en særlig rigmand i Hong Kong. Manden er bl.a, kendt for at eje Kinas dyreste nummerplade, som han har givet 16 mio. kr. for. Men så består den også kun af 6 og 9 taller, som er nogle særlige lykketal for kineserne. Tallenes overtroiske betydning, er noget kineserne går meget op i. F.eks. Undgår folk 4 taller, fordi de betyder ulykke, mens især erhvervsnumre gerne skal indeholde 8-taller, der betyder økonomisk held. Telefonnumre med gode tal er dyrere end telefonnumre med tal, der ikke er så gode.

Efter frokost blev vi sejlet lidt rundt i havnen på nogle små hyggelige både. Her så vi både de store lyst yachter, som de rige Hong Kongesere har liggende i havnen, og vi så husbåde, som de mindre bemidlede, bor i på vandet.

Hjemturen fra Hong Kong-øen til Kowloon foregik med den lokale “båd bus” Star Ferry, som sejler i pendulfart over vandet. Resten af dagen fra kl. ca. 15 havde vi på egen hånd. Vi gik en tur op ad en kendt forretningsgade, men fandt hurtigt ud af, at vores pengepung ikke havde en størrelse, som berettigede til at handle i butikkerne på Nathan Street.

Inden vi gik på hotellet for at få en hvil, var vi lige omkring Kowloon Park, som lå lige ved siden af hotellet. Parken er Hong Kongs største og har bl.a. et helt anlæg med swimming-pools. Vi undrede os over, at der ikke var fyldt med mennesker i poolen, da der var megavarmt. I parken så vi et stort voliere med en masse papegøjer og underlige fugle med “dobbelt næb”.

Efter at have hvilet (Joan var desværre plaget af en slem forkølelse) gik vi om aftenen en kort tur til Tempel Street, hvor det lokale marked var at finde. Her blev der handlet med alt muligt ragelse, og ved restauranterne så vi bl.a. mange akvarier med fisk og skaldyr - klar til at blive tilberedt. Vi så også et bur med en masse frøer, hvilket fik tankerne tilbage til den aften, hvor vi selv havde frø på menuen.

Vi skulle selv sørge for aftensmad - det blev til en banan og en yoghurt købt i et supermarked, vi kom forbi på hjemvejen.