Regn fra morgenen. Alligevel beslutter vi at sejle til Arholmene efter en rundtur på Nortälje sejlklubs ø. Et rigtig dejligt sted, som vi kun kan anbefale. Øen er nem at lokalisere, da klubhuset har rødt tag. Dette tag kan man ikke undgå at se, når man sejler ind mod Nordtälje. Afgang klubøen kl. 11 i regn og tåge mod Arholmene. Det blev vores vådeste oplevelse på turen indtil nu. Vi ligger nu i Ahlmansviken. Ankomst kl. 13. Log 5.751,1. Trip 9.9.
Lidt historie: Arholmene er første gang nævnt i Valdemar Sejrs Jordebog, som man mener stammer fra 1231. Ikke mindre end 6 gange er Arholmene nævnt i Søvejsbeskrivelsen fra Danmark til Reval (Tallin). Vilkårene for sejlads i 1200-tallet har været meget besværlige. Man sejlede i åbne både med sejl, havde kun loddet som hjælpemiddel til navigeringen. Ganske vist var magnetkompasset kendt i Sydeuropa, men kendes ikke i Norden. Søkort savnedes helt, og landkort kom først i slutningen af 1600-tallet. Beskrivelse af kysten fandtes ikke, så man mener, at man altid havde en ”lokalkendt” ombord. Måske en fisker eller en person med lokalkendskab til skærgården. Grunden til, at man valgte skærgårdsruten i stedet for over havet var bl.a. gode muligheder for læ i dårligt vejr. Mandskabet kunnet hvile om natten og endelig var risikoen for sørøveri mindre end på åbent hav. Af steder, som er nævnt i Valdemar Sejrs Jordebog, har vi besøgt Utklippan, Kalmar, Spårø, St. Askø, Arkö, Baggenstäket, Stockholm, Arholma. Baggenstäket er den smalle indsejling til Stockholm fra SØ. Den har givetvis været bredere i 1200-tallet, da vandstanden dengang var 3-4 m højere end i dag.