I dag kun 1 punkt på turistprogrammet, nemlig et besøg på Sveaborg – et fæstningsanlæg, bygget på 4 øer nogle kilometer udenfor Helsinki i skærgården. Anlægges byggedes i midten af 1700-tallet af svenskerne som et værn mod russerne. Det hjalp ikke – i 1809 tabte svenskerne Finland til russerne. Hermed blev Sveaborg russisk, og kanonerne blev rettet mod vest – hvad de i øvrigt stadig er. I 1991 kom Sveaborg eller Suomenlinna på UNESCOs liste over verdens kuturarv. 900 mennesker bor og arbejder her hele året rundt. Det var et hårdt besøg pga. den trykkende varme på ca. 30 gr. Vel tilbage på båden traf vi igen vore naboer, Tommi og Hanna. Jeg forklarede ham, at i Danmark har vi en tradition med at aflevere en klubstander til værtsklubben på fjernere destinationer. Dog var han ikke i styrelsen af HSS, Helsinki Segel Selskab, men han ville gerne modtage standeren og bringe den videre til rette vedkommende. Vi gik op i HSS´s klublokale, hvor overrækkelsen fandt sted. Vi så mange pokaler og billeder på væggene, der vidnede om, at sejlklubben har en lang historie, der gå tilbage til 1893. Tilbage på båden inviterede vi på en dansk øl. Snakken gik om løst og fast. Finlands historie, job, huse, prisniveau og meget andet. Det var meget hyggeligt, alt imens det blev mørkere og mørkere på himmelen. Og så midt under pizzaspisningen gik det løs. Vinden steg fra 0 m/s til 22-25 m/s på 1 minut. Vi fik travlt med at redde rødvinen, glas, tallerkner – alt røg rundt i cockpittet. Det varede kun 5-10 min., så løjede det til sølle 15 m/s, og så kom regnen og tordenen. Det lynede og tordnede uafbrudt i en times tid, himlen var konstant oplyst af lyn og bragene kom hele tiden. Jonna mente ikke, hun nogensinde havde oplevet et lignende tordenvejr. Efter ca. 2 timer var det næsten helt roligt, og vi fik en god søvn ovenpå en uventet begivenhedsrig dag.