Kl. præcis 05.00 LT afgår vi fra Santio. Det russiske gæsteflag er sat, og 10 min. senere krydser vi grænsen til russisk farvand. Jeg forsøger ihærdigt på kanal 16 at få kontakt til den russiske coastguard, men uden held. Måske sover de endnu!!. Der er vindstille, og det går mod St. Petersburg for motor. Vores kurs må ændres lidt, da den går gennem et skydeområde – vi skal da ikke rammes. I går passerede vi gennem et lignende område udfor Kotka – vi mente, det var et skyddsområde, men da vi fik det nærlæst, var det et skuddsområde, men de ramte heldigvis ikke!!! Da vi ikke ved, om russerne rammer bedre, lægges kursen udenom! Efter godt 60 sm er klokken 15.15 russisk tid, dvs. dansk tid + 2 timer. Vi nærmer os Kronstadt, hvor Vladimir har sagt, at vi ikke skal gøre stop, men fortsætte til Sk. Petersburg, hvortil der er 18 sm fra Kronstadt. Det lykkes mig på VHF, kanal 16, at få ”permission to pass the gate to St. Petersburg”, men for en sikkerheds skyld ringede jeg til Vladimir, som også talte med personalet. Så vidt så godt. Videre til immigrations- og toldmyndighederne i St. Petersburg. Her bliver vi modtaget af en kvindelig, uniformeret assistent. Hun og Vladimir modtager os, da vi lægger til. Hun kommer ombord og ser, hvilke rum vi har – selv motorrummet vil hun se. Herefter tager hun opstilling på kajen for at sikre, at der ikke kommer nogen til og fra båden, mens Vladimir og jeg besøger myndighederne. Jonna bliver ombord, her er det kun skipperen, der tæller. Vi besøger først immigrationskontoret. Her tjekkes pas og visa, hvor lang tid, vi vil blive osv. Vladimir udfylder en del papirer, og jeg skriver dem under. Derefter går turen til et andet kontor, hvor toldpapirerne skal ordnes. Her sidder 2 piger og en lidt ældre herre, alle uniformerede, i et lille lokale på ca. 10 m2. Der er lige plads til 3 skriveborde og en sofa, hvor jeg skal sidde. De får crewlister, pas, bådcertifikat og går i gang. Vladimir snakker lidt med dem og udfylder ellers formularer i et væk. Da der er gået ½ times tid, skal jeg underskrive alle papirerne. Der er mindst 10 forskellige steder, jeg skal signere. Jeg skal også skrive under for Jonna. Men efter en lille time er alt klart, og vi kan sejle videre til havnen, som er 8 sm væk. Klokken er 21 LT, og vi har ikke spist endnu. Heldigvis har Jonna ikke spildt tiden, mens vi ordnede papirer, så maden var færdig, da jeg kom tilbage. Men vi kunne jo ikke blive på immigrationskajen, ”vagten” kunne først gå, når vi sejlede afsted. Så endelig kl. 22.15 LT kunne vi lægge til i St. Petersburg River Union Yacht Club – Ruslands ældste, grundlagt 1860. Vladimir havde ringet i forvejen, og der stod en ung mand og modtog os og anviste os plads. Så efter 17 timer, 97,4 sm og en indklarering, gør det godt med mørbradbøffer, kartofler, sovs og rødvin. Trætte går vi til ro kl. 24 LT. Der er varmt, så Jonna har fjernet dynerne, så vi ligger med dynebetræk over os. Myggene har vi forsøgt at holde ude, men Jonna blev stukket 2 gange, inden vi gik i seng. Måske skulle vi investere i et myggenet. Da vi næsten var faldet i søvn, startede meget høj musik fra en stor motorbåd i havnen, ØV. I morgen kommer Vladimir og vil vise os lidt rundt i byen.