I dag er det planen at besøge Vinterpaladset og se samlingerne der. Det var meget imponerende, både rummene, lofterne, panelerne og selvfølgelig de udstillede ting. Men det var anstrengende, da temp. selv i Vinterpladset var over 30 gr. Efter en pause, en cola og en croissant besluttede vi os for at forlade Vinterpaladset og sejle en tur på Neva-floden. Det var lidt bedre, vi fik plads ude i det fri, bestilte et glas kold hvidvin og lidt salat og nød især sejlturen, nu har vi jo ikke sejlet de sidste dage. Herefter startede hjemturen. Vi ventede på bus nr. 7 på Newskij Prospect, og pludselig var den der. Vi hoppede på, men efter nogen tid synes vi ikke, at vi kan kende tingene, vi passerer. Det gik op for os, at bus nr. 7 ikke er det samme som trolley-bus nr. 7. Vi ender i en hel forkert bydel og klager vores nød i bussen. Mange vil gerne hjælpe os. Hele bussen er i oprør, men kun få kan engelsk, så det ender med, at en dame, som taler flydende engelsk, tilbyder os sin assistance. Vi forklarer hende, at vi må ind til centrum igen for at fange trolley nr. 7, som er den eneste bus, som går til vores havn. Hun foreslår, at vi tager metroen, men vi trækker lidt på det, da vi ikke rigtig er klar over, hvordan det foregår. Hun tilbyder at følge os til stationen, købe billetter og vise os den rigtige udgang, når vi er under Newskij Prospect. Vi takker for tilbuddet og tager metroen til centrum. Det var en oplevelse. Stejle rulletrapper, som går måske 50 m ned i dybet, fine marmordekorerede stationer i dybet. 7 min. senere er vi midt i St. Petersburg igen-igen. Vi takker vores ”guide” mange gange og et øjeblik efter er hun væk i mylderet. Men magen til hjælpsomhed har vi aldrig oplevet nogensinde. Inden vi tager den rigtige 7-er hjem, når vi lige en Carlsberg i skyggen. Det digitale display i bussen viser 34 gr., da vi kører hjemad kl. 18. Nu mangler vi blot at købe lidt ind, inden vi er helt hjemme. Vi står af bussen 3 km fra havnen. Får købt det mest nødvendige. Så de sidste 3 km hjem på gåben i 34 gr. varme. Om vi var trætte, tørstige og totalt udmattede, da vi nåede hjem til båden? JA, også i den grad. 2 liter vand forsvandt som dug for solen. Men ikke alle i havnen har transportproblemer som vores. Oligarken i den røde motoryacht ankommer i helikopter. Den lander 300 m fra vores bro. Så stiger han ind i sin Ferrari og kører de 300 m til broen. Her ledsager 2 livvagter ham de ca. 50 m ud ad broen til yachten. Så skyder han 2 skud med en lille kanon, han har i stævnen, og så sejler han. Hele ceremonien gentager sig i modsat rækkefølge, når han kommer tilbage fra sejlturen, dog skyder han ca. 5 min. før ankomst, så hans ”landtropper” kan nå at komme ud på broen for at tage imod fortøjninger. Sikke et liv.