Diary for Sejlerliv


Kotka-Svartholm

2010-08-19

Vinden er NØ op til 12 m/s. Vi forlader Kotka kl. 11,15 og for forsejl går det fint endnu et nøk mod vest. Det er vores plan at gå lidt nærmere til Helsinki og så krydse den finske bugt til Tallin. I dag blev det en stille og behagelig sejltur. Undervejs besluttede vi at overnatte på Svartholm, hvor vi sidst var den 10.8. En lille hyggelig ø syd for Lovisa. Vi ankommer kl. 17. Trip. 26.2. Log 6.348.8.


Finlands historie kort fortalt: I begyndelsen af 1100-tallet blev kystområderne mod vest befolket af svenskere, som kom via Den Botniske Bugt. Det første korstog blev ledet af Erik den Hellige og dateres til 1154. Året er senere betragtet som året, hvor Sverige koloniserede Finland. At det forløb uden kamp/krig forklares med, at Finland på dette tidspunkt ikke var en nationalstat, men blev styret af lokale høvdinge og storbønder. Gennem de knapt 700 år, Finland var en del af Sverige, var der en del kampe med naboerne mod øst. Først mod bystaten Novgorod, siden mod Rusland. Det endelige slag stod i 1809, hvor Sverige mistede Åland og Finland til russerne. Finland blev selvstyrende storfyrstendømme under Rusland. Den nye status betød anerkendelse af Finlands ydre grænser. Russerne (kejser Aleksander II) opfordrede finnerne til at være finner og ikke leve i fortiden. Det betød voksende national- og selvfølelse i Finland. Aleksander II ønskede, at finnerne lagde afstand til den svenske indflydelse, for at han dermed bedre kunne bevare kontrollen over landet. Men kejser Aleksander er stadig husket i Finland for sin positive holdning overfor finnerne. Vi har besøgt Kejserhamnen syd for Åbo(Turku), og da vi spurgte en ung mand, hvorfor havnen hed sådan, svarede han, at den var opkaldt efter Aleksander II. Kejseren gjorde i øvrigt også Helsinki til hovedstad. Tidligere var det Åbo. Finland fik ikke sin selvstændighed – de tog den. Da den russiske revolution havde væltet den russiske kejser i 1917, vedtog den finske landdag en lov, som stillede den russiske regering uden for al indflydelse, bortset fra den militære og udenrigspolitiske. Russerne protesterede og opløste landdagen, men finnerne trodsede den store nabo mod øst og erklærede sin selvstændighed den 6. december 1917. Lenin accepterede erklæringen. I Finland opstod der umiddelbart efter selvstændigheden konflikt mellem ”De røde”, som var støttet af ”Den røde hær” og ”De hvide”, den borgerlige regerings styrker, der ønskede de russiske tropper afvæbnet og ud af landet. Støttet af svenske og tyske frivillige lykkedes det ”De hvide” under ledelse af general Mannerheim at besejre ”De røde”. Borgerkrigen var ganske kort, 27. januar – 15. maj 1918, men kostede dog 30.000 mennesker livet.
Vinterkrigen: Da Stalin frygtede et tysk angreb gennem Finland, angreb han den 30. november 1939 Finland. Sovjet var overlegen i militær styrke, men finnerne ville ikke opgive men kæmpe til den bitre ende. Vinteren og de store finske skove var til finnernes fordel. Striden varede kun 5 måneder, men 24.000 finske soldater døde. Tabene på den russiske side var 5-6 gange større. I den såkaldte fortsættelseskrig 1941-44 så finnerne ingen anden udvej end at bede tyskerne om hjælp. Det lykkes ikke tyskerne at indtage St. Petersburg, men gjorde dog en forskel især i Lapland. Efter våbenhvilen i 1944 måtte finnerne bede tyskerne om at forlade landet. Det havde nogle finner det ret dårligt med. Tommi, som jeg talt med om netop det problem ,sagde, at hans bedstefar var pilot i det finske luftvåben. Han deltog i togter med tyske fly mod russerne og havde tyske soldater som jordpersonel. Han havde kæmpet side om side med tyskerne og var dårligt til mode, da han pludselig ikke måtte vide af dem mere. Finlands udenrigspolitik har altid været en balance på en knivsæg. Sovjet ønskede ikke Finland i NATO, omvendt ønskede Finland garanti for ikke at blive indlemmet i Østblokken. Urho Kekkonen blev valgt til præsident i 1956. Han fik ofte skyld for at tage for meget hensyn til den store nabo i øst. Ikke desto mindre blev han genvalgt 5 gange, sidst i 1978. Siden 1995 har finnerne været medlem af EU. I dag er Finland et moderne land. Mange it-virksomheder er skudt op siden Sovjets fald, da Finland mistede en god kunde og oplevede krisetider i starten af 1990-erne. I 2002 indførte Finland euroen.