Besøg på Handelsstedet Kjerringøy. Vi gik hen på museumsområdet kl. 11. Efter køb af entrebilletter kom vi ind og så et multimedieshow over Kjerringsøy Handelssteds historie. Kjerringøy lå meget centralt for nord- og sydgående fiskere. Her var en god havn for nordlandsbådene. Man kunne samles og sejle i konvoj over Vestfjorden mod Lofoten. Desuden blev det landingsplads for fisk fra Lofoten. Det var især sild og torsk. De blev forarbejdet, saltet og tørret (klipfisk) eller bare tørret (tørfisk), og silden saltedes og lagdes i tønder. Fine billeder, men der blev talt nordlandsdialekt, så jeg forstod næsten ingenting. Det kunne ligeså godt være russisk. Herefter var vi på en guidet rundtur på området. Vi så ildhuset, som er blandt de ældste bygninger fra før 1820. Her blev der kokkereret, lavet dej til brød og vasket. Ovenpå var der sovepladser for rejsende. Bageriet med en stor stenovn, der kunne taget 60 brød ad gangen, og man bagte 3 gange i træk på den sammen optænding, altså 180 brød. Hovedbygningen, hvor ejeren af Kjerringøy Handelssted boede med familie og tjenestefolk. Den del af hovedbygningen, som vendte mod havnen, var helt hvid, mens den del, som kun kunne ses fra landsiden, var okkergul. Den hvide farve var dyrere og signalerede fornemhed og rigdom og blev derfor kun brugt, hvor den kunne ses af fremmede. Bygningens indretning giver et godt indtryk af klasseskellene i 1800-tallet. Kramboden var stedet, hvor alle fornødenheder kunne købes den gang, og i dag købte Jonna en gul sydvest, model Sonja. En nødvendig investering og ikke en souvenir. Desuden var der fjøsen (stalden), grisehuset (fjøs for småfe), smedie og modeller af nordlandsbåde, den ældste fra 1750. Efter 3 timer havde vi været igennem det hele, og på vejen tilbage gik i ind på kirkegården og så gravstedet for Anna Elisabeth Zahl og Erasmus B.K. Zahl, ejere af Kjerringsøy Handelssted i de gode tider fra 1830 -1890. Omkring år 1900 kom større både med motor. De havde større dybdegang, og havnen kunne ikke modtage dem og mistede derfor sin betydning. I 1956 var det helt slut med Handelsstedet, og Nordlandsmuseet købte bygningerne i 1959 og har restaureret dem siden.