Diary for Sejlerliv


Overliggerdag i Thyborøn

2011-08-13

Ovenpå en velfortjent og god nats søvn vil vi slappe af i Thyborøn i dag. Om formiddagen var jeg på besøg i ”Thyborøn Byting”, som jeg besøgte i maj, da vi var her sidst. Enkelte kunne godt huske mit sidste besøg og spurgte til Lofotturen. Ældre thyborønfiskere og andet godtfolk har her et lille lokale i enden af den gamle, røde auktionshal. Her mødes de hver dag fra kl. 10-11,30 og fra 16-17,30. Kun 3 regler har man for brug af lokalet. Reglerne er vedtaget af brugerne selv.

1) Ingen øl eller spiritus under nogen former må nydes i lokalet.

2) Kvinder ingen adgang.

3) Man skal være over 60 år.

Lokalet er indrettet med et bord med fire stole, resten af stolene står langs væggen rummet rundt. På bordet er der to store dåser med bolcher og 2 askebægre. For at klare aske og skod er der desuden midt på gulvet en zinkspand af den gammeldags slags. Man har både kaffemaskine og krus, men hvem skal rydde op bagefter, når der ingen kvinder er! Så der serveres altså ingen kaffe. Væggene er prydet med billeder af fiskeriet, havnebyggeriet, aktionerne, fiskere, redningsbåden ”Vestkysten” og endelig af brugerne selv. Her klares verdenssituationen – alt fra det håndterlige såsom fiskeriet, dagligdagen og til det åndelige – hvad sker der med sjælen, når man dør. Holger havde hørt, at man åbner vinduet i kapellet i Lemvig, når man sætter en kiste derind. Han mente, det var, for at sjælen kunne slippe ud og fare til himmels, mens andre mente, at det kun tjente til udluftning. Sidste sommer havde biskoppen været på besøg i lokalet og havde da lovet at kikke forbi igen denne sommer. Det fik mig til at foreslå, at de forelagde ham problemet. Hvis nogen kendte svaret, måtte det vel være biskoppen. I øvrigt kunne Holger fortælle, at missionen stod stærkt i hans skoletid. Børn fra indremissionske hjem kunne ikke sidde ved siden af børn fra ikke missionske hjem. Således gjorde religion og tro dybe skel i det lille samfund. Mange emner bliver vendt, og så faldt talen på kreditværdighed. Anton, der havde solgt petroleum til folk og fiskere gennem et helt liv, havde sin egen teori om at give kredit og om viljen til at betale sin gæld. Det var lettere for en husejer at få kredit hos Anton end for en, som boede i lejlighed. Man lod ikke sit hus gå på tvangsauktion for en oliegæld. Med hensyn til fastlønnede og fiskere foretrak han at give kredit til fiskeren, for for fiskeren kunne næste uge blive mere indbringende, men for den fastlønnede ville næste uge være som denne. Jeg havde en fornemmelse af sammenhold, forståelse og livsbekræftende samvær blandt disse gæve thyborønboere, som alle var i deres livs efterår, og kl. 16 må jeg jo nok derover igen.
Over middag fik vi handlet ind. Vores morgenbitter var sluppet op for længe siden, den måtte købes. Hvidvin – kun sølle 99 kr. for 3 liter Chardonney – utroligt! Der blev også købt 2 store rødspætter – 40 kr. Billigt. Og som de smagte.

Jonna gik en tur på asfaltstien langs fjorden og havet. Mange var ude for at slikke sol og bade i det solrige vejr. Lokale kalder stranden for ”Bette Mallorca” for bedre vand og strand findes ikke nord for Biscayen. Hen under aften blæser det op fra øst, så fortøjningerne tjekkes, og der lægges en enkelt mere for alle tilfældes skyld. Om aftenen hygge i kahytten med ild i petroleumslampen og dejlig hvidvin i glasset og lidt fjernsynskikkeri for første gang i 3 måneder. Således endte vores første dag i dansk farvand. Ikke så ringe endda!