Efter morgenmaden hejste vi cyklerne frem fra kistebænken. Derefter var der indkøb i Consum, som ikke var mere end ca. 500 m fra havnen. Over middag cyklede vi nord ud af byen for at finde Vånevig stenhuggermuseum, som var omtalt i havneguiden. Efter nogen leden fandt vi museet, men først efter at have spurgt om vej hos en lokal husejer. Sammen med papirfremstilling har stenhuggeri været det bærende erhverv op gennem 1800-tallet frem til 1950-erne. Som det var tilfældet på handelsstederne på Lofoten, var der også her enkeltpersoner (på Lofoten værejere, her i Sverige brugspatroner), som ejede brugene og næsten også arbejderne. På museet læste vi om organiseringen i fagforeninger, om vigtigheden af, at alle var med og stod sammen. Omkring 1910 var omkring 45% af arbejderne organiseret. På turen besøgte vi også Källströmsgården, hvor kunstneren Arvid Källström havde lavet skulpturer i beton. Mest kendt er nok hans 6 m lange liggende Venus, som er placeret umiddelbart foran hans hus. Sidste besøg gjalt Påskallavig Kirke. Vi var inde i kirken og gik bagefter en tur på kirkegården. Gravstene stod i rækker på en græsplæne, nogle med en lille buket foran, ellers var der ingen større vedligehold bortset fra græsslåning. Vi synes, det er en fin måde at bevare gravstederne på og ikke som i Danmark, hvor det er en stor økonomisk byrde at holde gravstederne, for nogle så stor, at de af den grund vælger at få dem slettet, hvilket er både et familie- og kulturhistorisk tab. Vel hjemme igen blev der grillet og nydt endnu en dejlig sommerdag i skærgården.