I dag tog vi så afsked med Nordirland. Et på mange måder spændende bekendtskab. Det særprægede landskab mod nord, de venlige irere og den ulmende konflikt mellem katolikker og protestanter. Det eneste negative ved vores besøg var vejret. Regn og regn, blæst og blæst prægede dagene og kun få besøg af solen og varmen. Nævnes skal også Belfast, god og billig havn tæt på centrum. En by i udvikling, især på det kulturelle område med Titanic-bydelen, som bl.a. indeholder Experience Center, W5-aktivitetscenter og Odyssea, som indeholder bl.a. et isstadion.
Nå, men til dagens strabadser. Afgang Ardglass kl. 8,00. Vind SW 6-7 m/s, strømmen lidt imod i starten (efter beregning). Bølgehøjde ca. 1 m. Med motor og storsejl på bidevindkurs mod Dublin. Over middag tager vinden til til nu ca. 10 m/s – stadig lige imod. Strømmen slack. Bølgerne tiltager i højde, og vi banker enkelte pæle, men ellers går det fremad. Sidst på dagen tiltager vinden, og bølgehøjden er nu ca. 2 m, og det sprøjter ind over båden, flere pæle bankes. Vinden er nu 12-14 m/s og vi har medstrøm. Bølgerne bliver nu mere uberegnelige, og jeg tager livline på ved roret. De sidste timer er anstrengende. Vi banker pæle i næsten et væk. Jeg forsøger at falde for at undgå de værste søer, men det er næsten umuligt. Vi beslutter at gå ind i Malahide, og så må Dublin vente, til det bliver bedre vejr. Trætte og våde (og det var ikke af regn denne gang) når vi Malahide kl. ca. 19 – efter 11 timer og 65 sømil på et uvenligt irsk hav. Efter aftensmad tidligt til køjs, og vi sover godt og tungt ovenpå en temmelig hård dag. ”At sejle er at (over)leve”.